JENSENS BØFHUS

Fra redningsaktion i krisetid til nyt fokusområde i vækstplanen

Take away-kampagne sikrede salg under corona-krisen.

Casen i tal

Index 709

index-tal for take away-salget

Index 35

MED LUKKEDE RESTAURANTER
Index for totalomsætningen på trods af lukkede restauranter

ROI +9

Resultat af social ads-kampagne

“RESTAURANTER SKAL HOLDE LUKKET”

Sådan lød beskeden fra Mette Frederiksen. Og med ét stod Jensens Bøfhus sammen med tusindvis af konkollegaer i den svære situation, at de inden for en uge var konkurstruet pga. Corona-krisen. Hvad gør man så?

Man udvikler nye forretningsområder.

Taktisk TV-spot. Der blev produceret to film til kampagnen: En taktisk og en emotionel. Begge kørte på TV samtidigt.

Take away-salget blev løftet til index 726

Og flere dage i træk, blev der sat take-away omsætningsrekord. Opskriften? Intelligent indrykning af taktiske social ads mod målgruppen ”Jensens lovers” – supporteret af displaybannere, AdWords og et taktisk TV-spot. Og så et ekstra incitament: En voucher på 100 kr. med i hver ordre – til brug i restauranterne, når de åbnede igen.

Og nå ja: Så er det nok heller ikke uvæsentligt, at adressen til Jensens Bøfhus’ take away-site er: take-away.dk.

En stor del af ordrerne på take-away.dk var genereret direkte fra en social ads-kampagne, som i alt gav en ROI på over 9.

Men én ting er at redde sin egen forretning. én anden er at bidrage til at redde en hel branche.

Vi spoler lige tiden tilbage til en helt almindelig Corona-onsdag.

Onsdag morgen:
Kontaktchef til krea-team: ”Jensens Bøfhus vil gerne på TV”.
Krea-team brainstormer.
Kontaktchef ringer til Jensens Bøfhus: ”Hvad med, at vi går på TV med et budskab, der ikke handler om os, men om hele restaurations-branchens overlevelse?”
Jensens Bøfhus: ”Kan I være klar til at optage kl. 18.00?”

Torsdag morgen:
Sender dette spot til TV2:

Emotionelt TV-spot til TV2 News, som blev tænkt, eksekveret og færdiggjort på 24 timer. En ægte Corona-case.

Når en redningsaktion bliver en platform for fremtidig vækst

På trods af lukkede restauranter har Jensens Bøfhus med take away-indsatsen opnået et gennemsnitligt index på 35 for totalomsætningen igennem de første fire uger af Corona-krisen. Dette har ikke blot været med til at sikre kædens overlevelse. På baggrund af resultaterne for kampagnen, har man også fået øjnene op for, at take away, som ikke tidligere har været et fokusområde, faktisk har potentiale til at blive en væsentlig vækstskaber i Jensens Bøfhus’ fremtidige forretning.

Og så tillader vi os i øvrigt at tro på, at indsatsen, måske vigtigt af alt, også har bidraget til at skabe en generel opmærksomhed hos danskerne om at støtte ikke bare Jensens Bøfhus, men hele restaurationsbranchen i en tid, hvor det var altafgørende for branchens overlevelse.

Vil du se et fedt logo? Læs om vores arbejde for Radio4

Se casen her